STORM P. MUSEET

På Storm P. Museet kan den studerende stifte bekendtskab med bladtegneren, humoristen og tusindkunstneren Robert Storm Petersen (1882-1949). Storm P. blev den mest folkekære danske humorist i det 20. århundrede.

Vi har sat fokus på perioden omkring 1. verdenskrig, hvor man hos Storm P. finder en række markante tidskrift- og bladtegninger. Som en del af den frie presse kunne satiretegningen optræde relativt frit og tage høj som lav under ”kærlig” behandling. Storm P.s satire går sjældent ”efter manden” men mere efter bolden. De udvalgte tegninger i undervisningsforløbet går tæt på 1. De Udstødte - samfundsproblemer som social nød og samfundets udstødte. 2. Gullaschbaronen som tjener på verdenskrigen. 3. Negeren - skildringen af andre folk og kulturer. 4. Hykleren – om ugudelige præster. 5. Panserbassen – satire over lovens lange arm. De studerende arbejder i grupper og løser først opgaver på tablets i museets udstilling. Dernæst løses en kreativ opgave, hvor gruppen skaber et oplæg til en satiretegning. Det kan enten blive til en færdig tegning eller til en fremlæggelse af skitse, ide og overvejelser om det satiriske udtryk. I opgaven indgår, at de studerende skal diskutere etikken i tegningen og argumentere for de brugte virkemidler.


SE DET DIGITALE FORLØB PÅ STORM P. MUSEET