REVYMUSEET

På Revymuseet præsenteres de studerende for den danske revys skiftende karakter gennem de sidste 150 år. De udstillede tekster, billeder, kulissedele, modeller, fotografier, lyd- og filmindspilninger giver et godt indblik i genrens udvikling og dens nære samspil med sin samtid.

I omtrent 100 år var revyen underlagt teatercensur. En censur der uden egentligt lovgrundlag sørgede for, at teksterne ikke indeholdt blasfemi, majestætsfornærmelser eller umoralske passager.

Justitsminister Peter Adler Albertis revyforbud i begyndelsen af 1900-tallet, kristne foreningers forsøg på at stoppe danserinden Josephine Baker og hendes udfordrende dans i slutningen af 1920'erne og ikke mindst revyernes stille og stædige oprør under besættelsen i 1940’erne tegner centrale historiske eksempler på revygenrens store betydning for udfoldelse af undertrykte holdninger og idéer trods censuren. I undervisningsforløbets anden del laver de studerende et udkast til en sketch eller et revynummer over et aktuelt tema.


SE DET DIGITALE FORLØB PÅ REVYMUSEET